Sakset fra "Vikingen" juni 2008
Af Jonas Hansen
Fem gæve vikinger mødtes morgenfriske i klubhuset og klargjorde kajakker
til transport i morgensolen. Det var Synnøve, Gert, Torben, Liv og Jonas.
Ikke en sky var der på himlen og vejrprofeterne gav udsigt til en tur
iført solhat og ’faktor mange’. Efter en døsig køretur til Horsens og losning
af kajakker samt efterfølgende og som sædvanlig småforvirret stuvning af
grej på bådbroen ved byens kajakklub, var der tid til et lille mellemmåltid
før vi magede os til at ro ud i det blå ved halv ellevetiden. Der var kun en
let brise og næsten ingen bølger. Ruten gik langs fjordens nordlige bred og
første mål var Sondrup Strand, der var udset til at være vores frokoststed.
Ved Vorsø Kalv kom Peter Mygil os roende i møde. Han kunne ikke undvære
det gode selskab, så han var roet fra sit sommerhus i nærheden for at
slutte sig til os indtil om eftermiddagen; det lugtede jo lidt af langtur. Der
blev hyggeroet og snakket på kryds og tværs, og efter en udsøgt medbragt
frokost ved Sondrup Strand og en lille lur i solen, drog vi sydover langs
Alrøs vestside. Ved sydspidsen ville vi holde kaffepause, men den idé var
der mindst et halvt hundrede andre der også havde fået, så vi fandt hurtigt
ud af at krydse over til landtangen Borres Knob på fjordens sydside få
hundrede meter borte, hvor stranden var ligeså god, men mennesketom.
Her kunne vi få lindret vores begyndende solstik med en lille dukkert;
vandtemperaturen var her blot en trediedel inde i maj måned allerede oppe på cirka
femten grader, så vi kunne sagtens svømme en tur uden at komme til at fryse.
Da eftermiddagen nu var ved at gå på hæld, lettede vi herefter anker. Peter
drog hjem til sommerhuset og Gert havde familie i nærheden, som han
roede over og besøgte, mens resten af os tog til Snaptun havn og fik os en
fødselsdagsis, Torben havde nemlig snart fødselsdag. Livs søster og mor
var pludselig at se ved færgelejet, Liv fik prajet dem og de sluttede sig til
os. Det aftaltes at vi skulle mødes på Hjarnø og spise aftensmad sammen.
Gert dukkede atter op og vi kunne ro det korte stykke over til Hjarnø til
lejrpladsen på marken lige ved siden af kirken. Det var den flotteste lejrplads
man kan forestille sig. Marken skrånede let opad fra stranden, men
fladede hurtigt ud i et plateau, hvilket gav de bedste betingelser for at campere
med en flot udsigt over det smalle, næsten blikstille sund til Snaptun,
fjordmundingen til venstre, marken i forgrunden og til højre den lille bygdekirke.
Grill, trangiamad og hygge i aftensolen. Bagefter bål på stranden,
solnedgang over det inderste af fjorden.
Vi gik tidligt til køjs, for vi skulle op og se pinsesolen danse. Samtidig ville
det være godt at komme tidligt afsted både af hensyn til tidevandet på Søby
Rev og fordi vejen til Århus var lang.
Lidt i fem galede dåsehanen fra mobilen og de friske af os begyndte så
småt at røre på os. Varme vand på trangia, lette sig for nattens opsamlinger
og så videre, mens en smal gulorange stribe langsomt bredte sig på
himlen bag marken hvor fire-fem harer sad og græssede lidt borte. Overhovedet
ikke dansende, men rolig og støt hævede solskiven sig og bredte
et stadigt klarere lys ud over de morgenduelige. Enkelte, måske kun én,
gik dog glip af dette storslåede syn og var nem at bilde ind at klokken var
otte da vedkommende blev purret af sin søde søvn. Vi nåede dog at komme
fra Hjarnø lidt i syv, hvilket var lidt senere end optimalt, hvis vi skulle
nå uden over revet med en tilstrækkelig vandstand. Heldigvis var vejret
stadig ret stille, så det ville være muligt at ro uden om det på lidt dybere
vand. Vi roede nordpå fra Hjarnø til Alrø, fulgte sydsiden til øens østende
og krydsede over til Gyllingnæs og holdt kun to korte strække-ben-pauser
undervejs inden vi lagde kursen mod nordøst uden om Søby Rev. Morgenens
lette landbrise var netop neutraliseret af den opgående sol. Vandet
var blikstille og spejlede kajakkerne som i en svensk skovsø. Uden problemer
nåede vi Hou ved halv ellevetiden. Der var allerede strandgæster
nord for havnen, hvor vi tog kajakkerne op og vi holdt os heller ikke tilbage
for endnu en dukkert. Havvandet var en anelse mere friskt i temperaturen
end vandet i fjorden, men til gengæld også helt rent og klart.
Da området ved tolvtiden var afsøgt for føde, navnlig is, fortsatte turen
nordover. Der var nu en svag vind fra sydlig retning, hvilket gav rolige
bølger, som hjalp lidt på farten. Da vi nåede den ret lavvandede bugt ved
Saksild var bølgerne vokset i størrelse og blevet så generende, at Gert i sin
Spica måtte bruge megen energi på at holde balancen og havde for en
gangs skyld svært ved at følge med mig i min balje af en Coastline, der jo
nærmest har samme adstadige fart i alt slags vejr. En stor lettelse var det at
runde pynten ved Kysing Næs, hvor bølgerne pludseligt var nærmest ikke
eksisterende og samtidig at Norsminde var inden for synsvidde og fiskemandens
frikadeller næsten kunne lugtes. Da vi ankom spottede vi hurtigt
to af klubbens Spicaer, der var lagt op på græsset. Det viste sig at være
Peter Møller og Rebekka, der havde taget turen fra den anden side, bare for
at holde et bord til os midt i den vrimmel af mennesker, der var tiltrukket
af sommerhyggen i havnen. Atter en gang blev der udvekslet beretninger,
mens vi nød en lys øl og den obligatoriske fiskedelle med rugbrød og remoulade,
og heldigvis var De 4 Istiders isvogn også at finde på havnen den
dag; et tiltag vi med glæde støttede aktivt.
Efter en times ophold fortsatte vi ved tretiden videre nordpå. Trætheden
begyndte at melde sig og planerne om at besøge samtlige ishuse på vejen
hjem summede så småt mellem os. Det ville nogenlunde passe med små
etaper af eksponentielt aftagende længde, hvis vi besøgte Moesgaard, Ørnereden
og til sidst Blommehavens camping. Vi nøjedes dog med en kort
kaffepause på stranden ved Moesgaard. Derefter luskede vi de sidste kilometer
hjem til klubben, som vi nåede ved femtiden. Trætte og oplevelsesmættede
tømte vi bådene og fik sagt farvel til hinanden. Gert og Torben
måtte en tur til Horsens for at hente bil og Liv pakke hendes og Torbens
toer ud imens, mens Synnøves Ole luksuriøst hentede Synnøve og Jonas og
bragte dem til deres små rare hjem.
Blev det nævnt at vejret var usandsynligt heldigt og at det var en rigtig god
tur?
| < Forrige | Næste > |
|---|
