Sakset fra "Vikingen" juni 2008
Af Gert
Det var med nogen betænkelighed, jeg lørdag aften begyndte at finde
poser og tøj frem. Men da jeg så bunkerne, der fyldte det halve værelse,
blev jeg helt opstemt vi skal på tur. Årets første tur. Vi mødtes 15 vikinger
ved klubben kl. 8. Fremdrog nyvoksede kajakker og i hvert fald en enkelt
støvet pagaj eller to. Vejret så lovende ud. Nogen (mig selv) havde været
inde på en vejrmelding, der berettede om mulighed for slud og tøsne - skal
man så ha' kost med for at feje fordækket? Skal man så hellere blive
hjemme? Kan man så holde varmen? Efter at have fået luften igen efter
turen på trappen med kajakkerne (!) delte Marianne en kopi med sejlruten
ud og orienterede kort om turen.Og så skal vi have et referat til bladet, lød
det herefter. Nogen stilhed. Adskillige ivrige fotografer meldte sig, og jeg
meldte mig så med undertekster til billederne. Det er dén, der er på vej her
mandag formiddag. Vi var i bilerne allerede kl. 8.35, og så gik det mod
Mesballe. Af med kajakkerne og på med allehånde modeller af fod-
/bentøj, hovedtøj, hånd- og fingervarmere m.m. Et broget skue. Så fik vi én
efter én kajakkerne placeret i Ryom Å, det bliver lige en fem kilometer
ekstra, så vi får en rigtig tur, tror jeg nok, Marianne havde sagt. Viberne
sagde wheee, ingen vind af betydning og solen lunede bag tynde skyer. Vi
kom i kajakkerne - selv om det ikke helt lignede Egelund Svømmehal, men
med en hjælpende hånd gik det. Svend demonstrerede en helt unik indstigning,
som vi gerne vil se gentaget ved lejlighed, da fotopatruljen var for
langsom, eller var det bare Mona, der, til nogens store utilfredshed, var for
hurtig? Rygtet siger, at havde hun ikke været der, havde han hængt der
endnu …Lidt før kl. 10 var vi på vandet alle mand. Oh at glide stille af sted
og trække vejret dybt - hvis man altså kunne for omhyggeligt tapede ærmer,
halshuller, skørter m.v., man skulle jo nødig komme til at fryse, næh
nej. Åen var ret smal på det første stykke med heraf følgende dejlige strøm.
Ja, vi gled stille af sted. Nød omgivelserne, fuglestemmerne, de visne siv
og de eksploderede dunhamre. Passagen under et par broer gik uden problemer,
der var god plads. Kirketårnet i Kolind kom til syne. Vi drejede af
ad sydkanalen, der var bredere. Fremad gik det stille og roligt. Ja, set fra
min kajak. Jeg tror nok, landskabet passerede lidt hurtigere forbi set fra
andre kajakker. Men jo, fremad gik det. Man fik varmen og forsøgte at
lukke op, vikle ud og løsne, så godt det lod sig gøre.
Omkring kl. 12 var der nem landgang lidt efter Kærby. Den forløb uden
problemer med en hjælpende hånd, og så var der tørre sokker og bluser for
de, der trængte. En fin plads med to shelters og tilhørende muldvarpeskud
samt borde/bænke. Undergrunden var blød, kunne vi konstatere, da den
sidste slog sig ned på bænken. Frem med madpose og siddeunderlag. Kaffe
og gumlende stilhed. Her slog det mig, at Viking med lethed kunne stille
op i disciplinen grimme uldhuer og vinde den. Med lidt for meget i maverne
gik vi om bord igen omkring kl. 12.45, da det alligevel var for koldt til
en middagslur. Nu var der lidt mere bevoksning langs kanalen. Mirabelletræerne
var i blomst, og slåenbuskene stod på spring. Tjørnen stod med
lysende grønne skud. Rød hestehov var afblomstret, og bladene var på vej
op. Dække af vorterod, der åbnede sig i solskinnet ved siden af påskeliljer.
Det gik videre under adskillige broer og med skiftende bevoksning. Og så
var der atter landgang ved en bro nær Ingvorstrup Hovedgård. Det var muligt
at komme op på alle sider og ikke for vanskeligt. Jeg tog dog med tak
mod en hjælpende hånd. Mere kaffe, en rolig rugbrød, kiks og chokolade
til alle. Omkring kl. 14.15 stod vi atter til søs. Det var blæst lidt op fra SV.
Efter pynten havde vi vinden lige ind forfra, og vi passerede senere et
stykke af kanalen, der havde betonarmerede sider. Det gav refleksbølger og
uroligt vand. Lidt skov med anemoner og en fin klynge skilla. Vi passerede
Revn, hvor de pænt havde sat et orienterende skilt op. Så øjnede vi spiret
fra Grenå kirke i det fjerne. Se, så er man tilfreds med at betale sin kirkeskat.
Vi fik fat i Grenå by - der blev nynnet noget om smuk som et stjerneskud
- og det gik under flere broer med kontakt til lokalbefolkningen. Det
kan oplyses, at Grenå er lang, men vi nåede "havnebyen", hvor flagene fra
Kattegatcentret viste vej. Nogle fortsatte ud i det salte vand. Andre steg fra
borde med tøjskifte og rydning af kajak, kl. var omkring 16.30. Ole stak
næsen i vejret, snusede og stilede lige mod Hotel Crone (det kan man gøre,
når man har gjort sit hjemmearbejde godt - og der var blevet fablet en del
om husets stjerneskud undervejs). Han blev skarpt forfulgt af Svend, og da
vi andre nåede frem, tronede de storsmilende og med røde kinder ved en
opdækning med hvid dug, en glad fadøl og et lille stjerneskud, der fyldte
hele bordet. Der blev bestilt mere af både det ene og det andet, og til sidst
var alle samlet. Chaufførerne fik sig en uforglemmelig tur med en rigtig
veltalende taxamand tilbage til bilerne. Da de kom retur blev kajakkerne
læsset, og vi forlod Grenå ved 19-tiden.
Hjemme i klubben fløj det med sæbe- og vandslangevand. Det blev skrubbet
og skuret, og huset var klar til aflåsning kort før kl. 21. Turens pris blev
185 kr. Som sædvanlig en timepris, der kan konkurrere med enhver forlystelse
eller motionscenter. Og en stor kvalitet: Der var ingen overbæringer.
Slut på en 37 km lang tur med deltagelse af og tak (det siger jeg på alles
vegne) fra de heldige: Synnøve, Ole, Arne, Jens Ole, Svend, Gert, Marianne
N., Rebecca, Karen, Peter M., Mona, Lars David og Mette til arrangøren
Marianne A., der også deltog samt fra forfatteren til ovenstående.
| < Forrige | Næste > |
|---|
