Kajak-klubben Viking

Sakset fra "Vikingen" december 2008

af Mona Larsen
Den 4. juni mødtes Lars Bo – Synnøve og jeg - Mona i klubben for at pakke kajakkerne på taget og køre til Sydfyn. Vejret stod på sommer, varme og blæst fra øst.

Vore første stop var ved Vårø havn på Tåsinge, en lille hyggelig havn som Lars Bo havde fundet på nettet. Desværre var bølgerne for høje, så vi valgte det sikre, og kørte til Rudkøbing. Her pakkede vi vores kajakker på rekordtid, og mens aften solen skinnede på os, roede vi syd over mod den lille ø ”Bukø” i Lindelse Nor. Her har Rudkøbing Roklub tilladelse til at overnatte, så det mente vi også var tilladt for 3 fredelige Vikinger. På toppen af øen står der en flagstang, og deromkring buske. Et underligt syn mødte os, skyer af smådyr sværmede, Ligesom ”sort sol” ved Vadehavet; dette var et syn som vi oplevede mange gange på denne tur. Godt at det kun var dansemyg. Solen gik ned da vi gik på land, og hurtig fik vi rejst vores telte, dog var der lidt skepsis fra Synnøves side, første nat i et nyt telt. Iført pandelamper krøb vi i seng, vi sprang vist aftensmaden over.

Første mand vækker de andre, og ved 7 tiden stod vi op til en skøn sommerdag, vind var med os sydover. Plan nr. 1 måske kan vi komme til Ærø. Da vi nåede Ristinge Hale, blev vi enige om at fortsætte til Bagenkop, da bølgerne var for høje til at krydse over til Ærø. Plan nr.2. Det gjorde vi så, og det var ingen dårlig ide, for kysten til Bagenkop er utrolig smuk med gule skrænter og flotte sten og en flot indsø. I Bagenkop fik vi en is og en kop kaffe før vi roede tilbage, tænk sig vinden havde vendt sig, så nu havde vi rygvind eller var det medbølger, det gik ihvertilfælde lige så nemt tilbage som der ned. Dog blev vi mødt af en mindre ”skræntebrand”, der lige nåede at blive slukket af brandvæsnet før vi kom. Da vi kom til Ristinge Hale besluttede vi os for at slå os ned, for her var utroligt smukt, også med skyer af fluer. Pulvermaden blev fundet frem, og roen fald over os, mens vi planlage næste dag. En vidunderlig aftensol skulle nydes mens vi gik en tur, og dernæst ned i soveposerne, næste dag skulle vi tidligt op og prøve at krydse.

Helt så tidligt kom vi dog ikke op, men vejret var med os endnu engang, så efter at kajakkerne var pakket roede vi langs en sandtange og små sandøer næsten hel til Marstal på Ærø. Det sidste stykke krydsede vi over i lette bølger, og vi nåede Marstal lige før butikkerne åbnede.

Desværre var det pandekage hus som Mona havde besøgt for 20 år siden lukket. Ingen unge mennesker vil ha´ tykke Ærø pandekager med rabarber/jordbærkompot mere. Vi fik så de tynde med is, eller en vaffel med is og kaffe. Derefter roede vi efter plan nr.3 igennem havnen til Ærøs Hale hvor vi bar kajakkerne over. Dagens etape gik langs Ærøs vestkyst så langt vi kunne. Her er en endnu smukkere kyststrækning, ind den på Langeland, og total øde. Ikke et øje mødte vi, stille og kun med fuglesang og bølgeskvulp nåede vi til Bregninge strand. Her fik vi os et lille hvil inden vi roede videre, for Lars Bo ville gerne nå at gå en solnedgangstur ved fyret på nord spidsen. Men da vi kom til Søby camping ville vi op og nyde en god øl og spise vores aftensmad før vi roede mod spidsen. Desværre fik vi ikke nået at gå turen i solnedgang, for da sad vi i kajakkerne og rundede pynten. Her blev bølgerne lidt store, så vi besluttede at nu måtte vi slå lejer. Hurtig fandt vi en plads, men det var ikke et god valg, for her var der myg - mange myg, ikke kun dansemyg. Teltene blev dog slået hurtig op ved lyden af klask og grimme ord.

For dog at slutte dagen godt, gik vi en tur op til fyret, som er omgivet af den mest vidunderlige græsplæne med udsigt hele vejen rund om pynten. Men dette var en golfbane og vi var kun 3 kajakroer der måtte blive nede i vores myggehul. Endnu en vidunderlig dag var til ende og spændte på morgendagens vejr lagde vi os i teltene.

Myggene var væk da vi vågnede og bølgerne var ikke så slemme så planen blev at vi roede mod Ærøskøbing indtil vi fik en ny plan. For i Ærøskøbing kunne vi måske komme med færgen eller videre til Marstal, eller over til en anden lille ø, mulighederne er mange når man kikker på et kort. Da vi nåede stranden ved Ærøskøbing havde vinden lagt sig total så vi gik på land og fik os en dukkert og et lille hvil på en bænk imellem badegæsterne. Her blev vores entré beundret af de badende, og især af en Ægypter, han beundrede og filmede Synnøve. Aldrig havde han set og oplevet sådan en gæv gammel dame på 60, derhjemme var de færdige når de var 50 år, men her mødte han en dame der ku´ ro så meget, dette måtte forenes på en film, og familien blev hidkaldt. Næste plan var at runde pynten og se hvordan bølger og vind var der. Det gik bare fint og efter et lille stop i vandkanten på Drejø vendte vores snuden mod Birkholm. Vi var høje af beundring for hvordan det hele bare vendte til vores fordel, tænk at vi kunne ro til Birkholm, igen beskyttet og i læ af sandtangen.

På Birkholm slog vi teltene op ved siden af den lille havn ( 15 kr. pr. pers.) vand skulle hentes i byen ved forsamlingshuset. Vi nød en lille svømmetur inden vi slog os ned på bænken bland 2 andre sejlende der dog også var kajakroer. Her udvekslede vi erfaringer og roeventyr mens endnu en vidunderlig solnedgang skinnede på os. Dernæst gik vi en tur op i byen, som består af en del huse med et lille gadekær med kvækkende grønbrogede tudser. Året rundt bor der kun 3 mennesker på øen, ingen butikker eller andet forefindes. Dog kunne man via selvbetjening købe en is eller en pose slik, og få tanket op af vand.

Søndag morgen kom med guld i mund og total fladt rovand, nu kom plan nr. 28 i værk, der skulle ”rohoppes”. Uden problemer i det flade vand roede vi til Hjortø, endnu en skøn lille ø. Efter et kort ophold roede vi videre til Tåsinge til ”Svendborg kajakudstyrs” gård ved Skovballe. Her blev vi mødt med en kop kaffe og en hyggesnak inden Synnøve fik købt sig en hat, og Mona en bog til klubben om ” Det Sydfynske Øhav”. Dette er også et godt udgangspunkt for kommende kajakture, man kan overnatte og tanke op af udstyr og kajakker (havkajakker ).

Vi fortsatte mod Strynø, hvor vi holdt pause ved den gamle mølle. Imens Synnøve og Mona søgte ly for solen under den opsatte parkbænk gik Lars Bo ind mod byen (han havde vist engang noget familie der kom derfra ). Efter lang tids undren, hvor han nu blev af, stoppede en bil og ud steg Lars Bo, han var kommet op på stop fordi han ikke kunne gå mere (brandvabler under fodsålerne). Det er elles ikke det man kan prale af efter en kajaktur. Nu skulle vi videre for Synnøve ville gerne hjem til km roning, så vandet blev krydset over til Langeland efter kyndig vejledning af Lars Bo som havde været på DGI kursus sidste år i det sydfynske. Det fungerede rigtig godt, og Mona havde også fløjten lige ved hånden, hvis en båd skulle komme for tæt på, da vi krydsede sejlrenden for færgen til Strynø. Vel i Land på Langeland holdt vi en snack pause, hvor vi konstaterede at Synnøves plan om at nå km. roning nok ikke holdt. De sidste km blev roet mod Rudkøbing, og turen i kajakkerne var slut.

Bilen blev hurtig pakket i højt humør over det vi havde udrettet på 4 dage, dernæst kørte vi mod Jylland. 145 km i skønt rovand og et vidunderlig farvand med øer og vand, og med det bedste vejr som Danmark kan præstere kan man kun blive høj i flere dage efter. Absolut et besøg værd en anden gang.