Kajak-klubben Viking

af Synnøve og Mona

Et halvt hundrede kilometer inde i Norge ligger byen Skien, her starter ”Telemarkskanalen” og herfra startede Synnøves og min vidunderlige kajaktur d.30. Juli, og sluttede igen d. 7. august.

Den første dag roede vi ind i en lille sidekanal og fandt en badeplads hvor vi kunne slå teltene op, et dejligt sted, og på vores aftentur stødte vi på utrolige mange bævere, og fik en fantastisk oplevelse. Solen skinnede fra en skyfri himmel da vi næste morgen roede til Skien for at få os selv og kajakkerne om bord på ”Victoria”, Turist båden der skulle fragte os og andre turister de ca. 120 km til ”Dalen”, igennem 7 sluser med 17 kamre og en løftehøjde på i alt 72 m.

Der sad vi så hele dagen på ”Dronninge pladser” og nød synet og aktivitet om bord og ved sluserne, en rigtig turistdag, hvor de mest spektakulære landskaber bare væltede imod os. I dette vand og landskab skulle vi selv ro de kommende dage, vi glædede os. Efter 10 timer om bord hoppede vi fra borde og gik i land i ”Dalen”. Her fandt vi en plads hvor vi slog vores telte op, fik noget aftensmad inden vi gik ind i byen. Her besøgte vi det smukke gamle ”Hotel Dalen” og selv i kajaktøj fik vi lov til at snuse rundt blandt hotellets gæster. Derefter gik vi til køjs, for vi ville tidligt op næste dag.

Som de første mennesker og kajakker berørte vi det blanke vand, hvor morgenstøvet stadig lå på vandoverfladen, og med et trut fra det gode skib ”Victoria” roede vi på nye eventyr. Den første lille strand kom efter 5 km, her gik vi i land, fik os en morgendukkert og morgenkaffe. Vi følte os alene i hele verden og både vandet og bjergene var kun placeret der for os, det var også hvad ekkoet fra bjergene fortalte os. Efter et lille stop ved en lille bygd roede vi videre, mens vi betragtede solformørkelsen i vandoverfladen, en oplevelse vi ej vil glemme.

Den første dag roede vi igennem søen ”Bandak” på 26 km videre igennem ”Strauman” til søen ”Kviteseidvatn” Her fandt vi en lille badeplads hvor vi slog vores telte op, og nød aften solen der gik ned over bjergene, en fantastisk dag var slut. Næste morgen var det regnen der vækkede os meget tidligt, vi fik hurtigt pakket kajakkerne og fik roet igennem resten af den store sø, for igen at komme igennem en ”Strauma” og ud i den næste sø ”Flåvatn” her skulle vi mødes med Christoph, det var jo ham der havde givet os den ide´, med at tage til Telemarken. Mens vi sad og skuttede os i regnen på en lille strand, dukkede han op som en lille prik i diset. Sammen havde vi en skøn dag på vandet, hvor vi bl.a. roede ind i ”Hundehullet” et hul i klippevægen. Christoph havde parkeret sin bil ved en lille by ”Stregen”, der havde han fundet en teltplads til os, hvor vi endda kunne komme i tørvejr i et lille skur, omkranset af mange hindbærbuske med modne bær.

Her sad vi så, efter at vi havde fået sagt farvel til Christoph, og funderede over de oplysninger og snakke vi havde haft med ham. Godtroende som vi er, havde vi drukket af søernes vand de første dage, det gjorde vi ikke mere. Morgendagens prøvelser, hvor vi skulle igennem sluserne, blev vendt og drejet. Kunne man komme igennem sluserne med vores kajakker, uden de blev smadret? Skulle vi hellere bære dem på land, med al bagagen? Og ville det ta´ det meste af dagen at vente på at komme igennem? Med uro i maverne faldt vi i søvn efter en dejlig aftentur på landjorden.

Slusedag 1. begyndte med at vi beklædte vore kajakker med liggeunderlag og ”Gaffe tape”, og efter ca. 4 km kom ”Hogga slusen”. Vi gik i land og forhørte os om proceduren ved at blive sluset igennem, og blev beroliget af den unge mandlige slusepasser. Uden kø eller problemer kom vi igennem de første 2 slusekamre, hvorefter vi roede videre og hurtig kom til ”Kjeldal” slusen. Det hele gik som en leg, dog var vi nu ved at undre os over at vi overhoved ikke havde mødt andre både ud over Christoph og den daglige trutten fra ”Victoria”, skulle vi ha´ hele ”Telemarkskanalen” for os selv? hvorfor var der ikke andre mennesker der oplevede dette skønne Norske natur? hvor man kommer ”Ind the mood” og bare er DER. Da det havde regnet dagen før og vi havde pakket vores telte ned våde, besluttede vi os for at få dem tørret i solen, på et lille badested i en sidekanal, før vi kom til næste sluse og byen Lunde.

Lunde var en oplevelse, for det første kom regnen igen og vi gik i land, her kom vi i læ i et lille rødt træhus, hvor der var en udstilling af kunstneren Helene Kjeldsen (en dansker). Hun havde lavet nogle fantastiske skulpturer af genbrugs materiale som hun så havde brugt til en animations film, med musik af en svensk Punk/Rock band IMPERIET - ”Blå Himlen Blues”. Vi skulle se den igen og igen, og blev helt høje af det.

Godt tilpasse hoppede vi ned i kajakkerne, for endnu engang at ro ind i en sluse. Omgivelserne bar nu præg af stejle klippe og små landbrug, vi var væk fra de store søer, men her var også utroligt smukt. Vi fandt endnu en badeplads ved ”Nomestranda” her var udsigten et postkort værdig (hvad vi senere også opdagede). Endnu engang fik vi en aftentur ind i en lille sidekanal hvor vi kom meget tæt på bæverne, der sad og gnaskede i blade og grene, samt svømmede rundt om vores kajakker, i disse mange minutter kom der ikke en lyd fra os. Endnu en flot aftenhimmel lullede os i søvn, da vi igen lå i vores telte.

Anden slusedag oprandt og solen skinnede igen fra en skyfri himmel. Den første sluse skulle afprøves. Det var den store ”Vrangfoss sluse” med 5 kamre og det tog ca. 45 min. at komme igennem den. Bagefter fortøjede vi vores kajakker til en klippe og gik op for at se nærmere på slusen og kraftværket, samt fik noget at drikke. Mens vi holdt en pause der passerede både ”Victoria” og ”Telemarken” de 2 turistbåde, igennem slusen. Vi forsøgte hele tiden at holde øje med turistbådenes bevægelse på kanalerne, for vi ønskede ikke at møde dem i de smalle kanaler med deres bølger og vores små kajakker, og det kom faktisk til at passe hele turen igennem. Efter ca. 1 km mere var det så ”Eidsfoss slusen”, og til sidst efter yderlige 3 km ”Ulefoss slusen”.

Inden for få km, men mange timer havde vi været igennem 3 sluser og 10 kamre, haft et besøg i ”Ulefoss” by, med frokost i ly for et regnskyl, drukket en enkelt kop kaffe eller 2, så skulle der bare roes. Vi satsede på at nå til ”Akkerhaugen”, en tur på ca. 15 km på ”Norsjø”.

Det var begyndt at blæse op og bølgerne kom imod os, så vi kikkede efter et sted at overnatte, hvis vi ikke kunne krydse over på det smalle sted, som Christoph havde udpeget for os. Underligt med da vi skulle krydse, blev der næsten vindstille.

At ro her på disse søer i Telemarken er uberegnelig hvad angår vind og vejr, vi blev hele tiden overrasket, for lige pludselig kunne det være vindstille og få minutter efter blæse op i et stykke tid og så være vindstille igen. Så vi havde hele tiden kortet fremme og øje for et sted at gå i land, hvis det skulle blæse op, hvad der ind imellem var lidt svært på denne klippekyst med 2 ”Coastliner”. Næste gang skal vi vist ha´ havkajakker med. Klokken nærmede sig de 8 aften, vi var godt kolde og trætte, og den lille teltplads ved havnen i ”Akkerhaugen” skulle findes. Men ak og ve, her måtte man ikke campere, heller ikke på den kommunale strand. Så var gode råd dyre, og det blev det, for vi gik i land på ”Nordsjø Ferieland”, en kæmpe stor campingplads med vandskibane. Her tiltuskede vi os til at måtte slå 2 små telte op til et telts pris, fandt en nogenlunde tør plet, desværre lige foran vandskibanen. Men – men efter et dejligt varmt bad, det første på turen, aftensmad i det varme køkken, mens Synnøves kort blev tørret i ovnen, fald vi alligevel i søvn og sov rigtig godt denne nat også. Hurtig fik vi pakket teltene og kajakkerne, den næste morgen og roede videre mod ”Kullhuse”, en skøn lille plet/ havn. Her fik vi lov til at slå vores telte op. Derefter roede vi mod ”Notodden”, dog troede vi ikke vi kunne nå helt derop, for vi skulle jo tilbage til vores telte igen. Det var skønt at ro uden bagage, og samtidig ha´ tid til at blive begejstret af den skønne natur. Vi så flere fiskeørne der kredsede i luften over os, kom forbi en klippe med mange mågelinende fugle. Da vi kom til ”Hjuksevelta”, gik vi i land fik os en kop kaffe, og vente næsen hjemad. Hellere få tid til at nyde vores dejlige teltplads ved ”Kulhuse”, og gå en tur der.

Anden sidste dag oprandt, og vi skulle lige forbi den store campingplads, for at hente en tørresnor, og lidt vand, før vi igen var ude på ”Nordsjøen” og roede mod ”Skien”. Ude midt på den blanke sø flød en badebold rundt, og da vi kom nærmere var det en stor en, vi tænkte straks på vores børnebørn, så den kom bag på kajakken, for senere at miste luften, på en lille badebro. Turen gik sydover og pludselig forandredes det stille vand til bølger, med refleks bølger fra klippekysten, og med tungen lige i munden gik vi i land lige syd for ”Galten”. Et dejligt badested og en skøn kanalbro, hvor vi gik i læ for regn og blæst, og fik os en lille lur på bænken og bordet, men vinden løjede af. Efter andet vindpust kom vi igen i bådene og roede videre. Tiden nærmede sig aftenstid og slusen i ”Skotfoss” kunne vi ikke nå den dag. Dernæst begyndte vi at se efter steder at slå vores telte op, hvad viste sig var umuligt.

Da vi nåede ”Skotfoss” og der heller ikke her var et sted, måtte vi til sidst bryde igennem nogle siv, trække kajakkerne op på en lille privat fodboldbane, mens myggene sværmede vild omkring os. Her skyndte vi os at slå teltet op, snakkede lidt med ejeren, for derefter at gå en lille aftentur ned til ”Løveid slusen”. Slusen så ikke så hyggelig ud som de andre sluser vi havde været igennem, her var portene af jern og ikke træ, og først skulle vi ro igennem en meget lang kanal, før vi nåede selve slusen. Dog blev vi noget benovet over at hele den kanal var hugget med hammer og mejsel af svedige mænd, engang i fortiden. Teltet blev pakket sammen, og morgenmaden blev tilberedt på broen i ”Skotfoss”.

Hvad havde vores mad på turen egentlig bestået af, jo morgenmaden var en portion vel afmålt mysli med pulvermælk, dertil kaffe og en enkelt knækbrød med smøreost eller marmelade/honning. Frokost, et loganbrød, dertil en kop boillion, og evt. et stykke pølse. Mellemmåltiderne bestod af nøddesnack eller en kiks. Aftensmaden luksus pulvermad den orange, favoritten var dem med fisk. En enkelt gang købte vi kartoffelpandekager i ”Ulefoss”, elles havde vi haft det hele i vores kajakker, og godt for det, for der var ikke mange steder man kunne købe mad. Inden slusen åbnede og de sidste km skulle roet til ”skien”, besluttede vi os til at bruge dagen på at se ”Mikaelshyta” en bjerghule i klippevæggen vest for ”Skotfoss”.

Vi tøjrede vores kajakker ved en ponton neden for klippen og klatrede op af klippevægen, Ind imellem var der heldigvis stålvejre vi kunne klamre os til. ”Mikaelshytan” har engang været brugt som en kirke, nu blev den brugt til bl.a. at ta´ på familie/turist tur, og grille en pølse på grillen, i hulen. Da vi havde masse af tid roede vi ind i bunden af ”Fjæreskien” holdt en lille pause, før vi roede mod slusen, og det sidste stykke tilbage til ”Skien” Efter 222 km på ”Telemarkskanalen”, gik vi i land, tømte kajakkerne, pakkede bilen, og fik os et velfortjent bad.

En godt tilrettelagt tur, hvor alt gik næsten efter planen, vejr, vind, humør, og naturen ikke mindst var med os, var vi lykkelige og kørte mod ”Langesund” og færgen til Danmark.

Midt om natten nåede vi kajakklubben fik os en lur på sofaen, for næste morgen at vaske kajakkerne, og køre hjem til vores mænd. ”Damerne kan selv”, var vores motto.