Kajak-klubben Viking

En glad sjæl i et vådt legeme!

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Home Ture Turberetninger Km-roninger - info til begyndere

Km-roninger - info til begyndere

Email Udskriv
Allerførst vil jeg gerne på km-ronings-udvalgets vegne ønske alle deltagerne på de nye instruktionshold hjertelig velkommen i Kajak-klubben Viking!  Som jeres instruktører nok også vil fortælle om, er det meget vigtigt at I her i foråret får så mange km på jeres instruktions-journal som muligt. Målet er at I er oppe på 75 km når instruktionen slutter sidst i juni; så kan I få nøgle af Steen og selv tage ud til klubben når I vil og ro i vores herlige lokal-farvand resten af sommeren. Dette er næppe realistisk medmindre I deltager alle de gange I kan i km-roningerne. Den første gang er søndag d. 16. maj, med afgang fra klubben kl. 19, og så hver søndag indtil slutningen af juni.

Mød i god tid, så du er omklædt, har fået kajakken ud af bådrummet, klargjort og er ombord kl. 19! Den ansvarlige og de øvrige hjælpere vil være der til at svare spørgsmål og give en hånd med når det kniber, men ellers regner vi med at du selv kan håndtere kajakken og komme op i den. Også at du har prøvet at kæntre og bjærge kajakken.

For at vi kan planlægge roningerne, så der er nok erfarne hjælpere hver gang, er det meget vigtigt, at I melder jer til på hjemmesiden senest kl. 12 samme dag, gerne før. Klik på linket til km-ronings-datoen i menuen aktiviteter/km-roning, eller i kalenderen. Tilmelding er nederst på siden. Det er nemmest når du er logget på (brugernavn / adgangskode vil blive mailet snarest), men det er ikke nødvendigt. Hvis teknikken driller, så spørg hold-kammeraterne eller instruktørerne om hjælp, når I sidder og nyder kage og kaffe efter instruktionen.

Glade Kajakhilsner fra Kilometerronings-udvalget

 

Senest opdateret: 9. Maj 2010