I Kajakklubben Viking har vi flere forskellige typer kajakker. Det bliver aldrig kedeligt at ro kajak, da vi har kajakker til dem der ønsker at ro i meget stabile
kajakker (Tur kajakker), kajakker til dem der ønsker mere fart over feltet (Kap kajakker) og Surfski hvor man kan komme ud og surfe på bølger i pålandsvind.
Ønsker man at prøve kræfter med 2’er kajak, sammen med en makker, har vi også disse i forskellige sværhedsgrader. Derudover råder klubben også over en 4´er kajak.
Kajakkategorier som du har mulighed for at bruge:
- Tur kajakker i forskellige sværhedsgrader (mrk. fra 7 til 11, hvor 11 er de mest stabile).
- Kap kajakker i forskellige sværhedsgrader (mrk. fra 2 til 4)
- Breeze Surfski
I klubben er der wingpagajer med forskellig skivning, til forskellige ro stile samt svømmeveste i mange forskellige størrelser.
Kort sagt har vi alt hvad DU behøver for at få nogle gode oplevelser på vandet.