Vinteraktiviteter

10 Gode råd ved vinter-roning

1 Tag udgangspunkt i dig selv og det farvand, du vil ro i:

- Hvilken form er du i og hvornår har du sidst roet?

- Hvordan er det aktuelle vejr, vindstyrke/vindretning og sø/bølger?

- Husk: Selv om du har megen ro-erfaring har du måske ikke megen kæntringserfaring…!

2 Tag passende beklædning på, så du også kan klare en tur i vandet.

3 Tag en effektiv svømme - eller redningsvest på.

4 Vælg en passende kajak til DIG: én, der er velegnet til vejr og vind i dag – inkl. mulige færgebølger.

5 Ro gerne sammen med andre og tæt på kysten (max 50 meter fra kysten).

6 Overvej nøje din ro-distance: måske skal du ro frem og tilbage fremfor en længere udtur!

7 Hav nøglen til klubhuset på dig og gerne også en mobiltelefon på dig.

8 Hvis/når du kæntrer, så red først og fremmest dig selv – og først derefter kajak & pagaj.

9 Svøm en tur med al tøj og vest på, så du får trænet det at svømme i koldt vand med udstyret på. Gør det gerne lige ved klubhuset og når der er mulige hjælpere til stede.

10 Hav passende grej med, så du kan hjælpe dig selv og andre i nød: fløjte, fastgjort i vesten/4 meter line med karabinhage i begge ender/pose med tørt tøj/ redningstæppe-Nasa tæppe.

Kæntrer du, vil vi i bestyrelsen gerne have en beretning om hændelsen, så vi kan lære af den.

Bestyrelsen, januar 2019

 

10 gode råd om vinterroning.